Tilbage til havet og stranden, Ubud var skøn nok, men jeg virker bedst i eller tæt på vand. Kuta er Balis hoved fest by, det er her alle unge fra Australien tager til for at feste, spise god mad, eller surfe. Der findes dog også en hel del fra Sverige her, de fleste piger ligger på stranden hele dagen, eller shopper i de mange butikker. Drengene surfe, elle drikke Bintang. Bintan pilsner er den lokale øl i Indonesien, og den smager faktisk rigtig godt.

Kuta har alt, luksus 5 stjernet ressort, billige små rum uden WC. Internationale fine restauranter, lokale gadekøkner. Store diskoteker, øl vogne på fortovet. Her findes alt, det er lidt lige som Phuket i Thailand.
Det er også et rigtig godt sted at surfe, hvis man ikke super hardcore surfer. Derfor går det meste af min dag, med at sidde på et glasfiber bræt og vente på bølger. Indtil videre går det helt fint med det surfing ting, men bølgerne er ikke store nok, det skal være vildere. Så om et par dage tager jeg videre til Ulawuta, som skulle være et super godt sted for surfing. DUDE

Kommer sikkert tilbage til Kuta, men lige som Phuket skal man have det i små portioner.

Etiketter: fest, kuta, surf

Det tog omkring 12 timer at komme hertil, men det lykkes at komme hele vejen uden de store problemer. Transporten i Indonesien er ikke lige så let som i Thailand, her er der så meget vente tid hele tiden. Og de er meget slemme til at stoppe ved et kontor, også kan man kun booke noget der, for det er det ”sidste” sted. De lover og lover en masse ting, men det er meget sjældent det passer. Men sådan er det jo at rejse rundt i Asien, man må bare grine af det.
Ubud er inde midt på Bali, så her er ris marker i stedet for hav, men de har ferskvand i brusen!. Det var dejligt med et bad, det kunne man godt bruge efter alt det salt vand.

Her i Ubud bor man i gamle huse, som er udsmykket som et helt tempel. Man føler næsten man bor i et tempel, sammen med den familien som har stedet. Hver morgen servere de morgenmad på ens balkon, i mens de gamle ofre en masse ting, for at holde onde onder væk.


Alle steder er der meget fine gamle tempel steder, der findes dog også mange forretninger, da rigtig mange tager hertil for at shoppe. Så man kigger på butik, så tempel, butik, butik, tempel. Det er et tosset mix, men flot by.
På en lille gå tur fandt jeg sørme et Dansk flag, hvor de sælger IS! Med hjemmelavet isvaffel, præcis som inde i Nyhavn. SKØNT, det bedste er at de smager som inde i Nyhavn.

Etiketter: bali, dansk is, Ubud

Så er jeg på Gili Trawanga, den ”store” ø, hvor der helt klart er flest mennesker. Der er i hvert fald mange flere end på Gili Air, det er som om Gili Trawanga er et par år foran Gili Air. Trawanga har fine lounge steder, store resorts , 5 star PADI center, store restauranter, salg af land. En hel del Svenskere, som alle andre steder, gad godt og vide hvor mange der er tilbage i selve Sverige. Her er så mange at de indfødte kan tale en del Svensk, og man kan dykke med Svensk dykker instruktør.

Priserne er en smule højre her, end Gili Air. Man får ikke nogen bungalow får mindre end 100.000 pis penge, dem til 100.000 er ikke så rare. Så en smule mere, er godt givet ud.

Står stadig op sammen med solen, det er skønt at se solopgang og lige løbe en tur rundt om øen. Snorkling er ikke lige så godt som Gili Air, men den er stadig god, man ser skildpadder, masser af fisk, og fine koraller. Så en del af tiden bliver stadig brugt i havet. På denne ø er der heller ikke noget ferskvand, men sådan er det at leve på en lille ø.

Den store forskel på Trawanga og Air, eller grunden til at jeg tog herover i stedet for Air, er bølgerne. Fra Trawanga kan man surfe!! Og det var jo lidt derfor jeg tog til Indonesien, så det skal helt klart prøves. Har været ude og surfe en gang, men man skal være lidt heldig med bølgerne her. For det er ikke altid de er lige gode, så jeg håber at de er gode i morgen.

Etiketter: Gili Trawangan, Indonesien, surfing

Efter 5 dage på Gili Air, er det tid til at forlade øen (snøft). Men det bliver en kort tur, for nu er det den ”store” Gili Trawanga der venter. Trawanga er den største af de 3 Gilis, så den skal jeg da også lige se. På Trawanga skulle der være mange flere turister, så den er meget længere fremme end Gili Air, spændt på at se om det er for meget.
Er sikker på at Gili Air er den ø med bedst snorkling, bedst mad og søde indfødte. Vil helt klart anbefale at tage et smut forbi Gili Air, hvis man lige er i nærheden. En skøn lille paradis ø, det eneste som ikke er verdens klasse er deres strande, men hvem gider også at ligge der.
De fem dage er gået med snorkling ved solopgang, de fleste dage er jeg oppe før solen kommer op. Det er skønt at være oppe til at se solopgang, også ud i havet og sige godmorgen til fiskene. Hjem og spise morgenmad, slappe lidt af i en hængekøje, går en tur rundt om øen. Det er cool at bo et sted, hvor man kan gå en vej ud, også komme tilbage til det samme sted uden at gå tilbage.
Så her er et billede af en solopgang, på Gili Air, Lombok.

Etiketter: bali, Gili Air, lombok

Er nu kommet til Gili Air, en lille bitte ø som ligger ud for Lombok. Gili Air er en lille tropisk ø, uden biler og motorcykler. Her går man rundt, eller tager en ø taxi, som er en lille hestevogn. Gili Air kan man gå rundt om på en time, større er øen ikke. På den ene side findes der et smuk koralrev, med masser af tropiske fisk og farvestrålende koraller. Man skal ikke tage nogen båd, man svømme bare 20 Meter ud, så tager strømmen dig med hele vejen forbi revet. På turen ser man skildpadder, tusindvis af fisk, vedhæfter lidt billeder fra mine mange ture. Ellers kan man læse en bog, gå rundt om øen, spise noget af deres rigtig gode mad. Maden, når man bestiller mad her, skal man ikke være alt for sulten. For der går omkring en time, før maden er færdig, hvis ikke mere. Og det er hver gang, lige meget hvor man spiser, minimum 1 time skal man vente!.
Så min dag går med en morgen snorkel tur, en tur tager cirka 90 minutter. Hjem og spise morgenmad, slappe lidt af, en til tur i vandet, nogen gange 2. Lidt frokost, slappe af i en hængekøje med en bog. Mere snorkling, en gå tur rundt om øen. Også er den dag gået, så jeg er snart helt opløst af alt det vand. Det eneste man bliver lidt træt af her, er saltvand. De har nemlig saltvand i badet og vandhanen her, så man har altid salt på sig. Men det er en lille pris at betale, for at bo på her.

Etiketter: Gili Air

Nu har jeg været oppe før solen mange dage, så i dag stod jeg op kl 05:00 for at se solopgang og snorkel (savner at være i vandet!). Udenfor er solen ikke stående op, men der er lyst fra månen, det er fullmoon så månen lyser en hel del op. Jeg går ned mod stranden, tager lidt billeder af solopgangen og hopper derefter i vandet.

Endelig er jeg hjemme igen, det var så skønt at svømme rundt med fisk og se på koraller. ALT for lang tid uden vand, så jeg blev i vandet en god time. Derefter hjem og bestille lidt morgenmad, Bali kaffen skulle lige prøves, ikke nogen god ide. Når de laver kaffe, smider de bare knuste kaffe bønner ned i varmt vand og servere det. Så man skal vente på at kaffegrumset falder til bunden, så ikke noget med at røre rundt eller drikke det hele. I bunden af koppen ligger alt grumset så, meget mærkeligt.



Efter morgenmaden går turen ned til haven, for færgen mod Lombok sejler klokken 9. Det tager 4 timer at sejle fra Bali til Lombok, så god tid til at ligge og slappe af. På Lombok venter der en minibus som køre til Senggigi, med voldsom fart. Senggigi strand har helt sort sand, ikke lige det man forventer når man kommer ned på en strand. Men en tur i vandet blev det til, derefter lidt aftens mad og på hovedet i seng.
Vågnede klokken 6, min krop er helt klart komme ind i en morgen rytme nu. Tøffer lidt rundt, finder et bageri som laver noget godt brød. Derefter går turen til Haven, hvor båden sejler over til Gili Air, Gili Menor og Gili Trawangan. Den Mindste ø er Gili Air (Gilis hedder de til sammen, det betyder ø), så der skal jeg da over. Af sted i en lang båd med bambus pinde på siderne. Andre turister, indfødte med madvare, madvare med dem selv er også med ombord.

Etiketter: Gili Trawangan

Efter morgenmad falder jeg i snak med nogle Fransk mænd, som skal videre samme dag til en Natur park. Har jo været på toppen af Bromo vulkanen nu, så hvorfor ikke tage med dem videre. Bondowso hedder stedet, det ligger samme vej som Bali, så hvorfor ikke bare tage med dem og se noget på vejen. Så ind i en minibus, igen og af sted det går.

10 timer senere ankommer vi til en lille bjerglandsby, helt flade og meget trætte af den minibus. Klar til at ryge lige på hovedet i seng, men den går ikke når man skal se og opleve ting. Så vi tager ned og ser et lille vandfald, vandfaldet hedder Air Terjun, et vandfald med varmt vand! Tosset nok.
Efter der var der spa med naturligt varmt kilde vand, det kunne godt bruges efter sådan en tur i bussen. Efter der var det lige på hovedet i seng , boede oppe i den lille bjerglandsby, sjovt nok at prøve.

Klokken 04:00, Om morgen var der afgang, så alle ind i bussen igen, dog kun 2 timer. Så var vi ved det næste bjerg, Ijen. Ijen er et bjerg med en sø helt oppe på toppen, en sø som har en masse sulfo i sig. Så alle der bor i den by henter sulfo, og laver en god løn på det, men det er super hårdt/farligt arbejde. Det tager omkring 1 time at bestige bjerget, men kanon udsigt over dalen og søen. Man går op af den samme sti, som de indfødte bruger. Så hele vejen op kommer der folk ned med sulfo på skulderne. Tossede nok oplevelse, se billederne.
Derefter gik turen til Ketapang, da det er der færgen til Bali går fra. Ombord på en ny bus, ind på færgen og sejle, sejle i 40 minutter. Man sejler ind på Vest siden af Bali, derfra går det så i bus til Denpasar, som er ”hovedstaden” på Bali. Ved ikke hvorfor, men jeg troede at Bali var en lille ø. Det er den bestemt ikke, det tog omkring 5-6 timer at komme fra vestkysten og ind til Denpasar. Lidt mere end jeg lige havde troede, derfra var det ind i en minibus mod Padangbay. Så af sted med en minibus i 4 timer, slut med at rejse den dag!.

Ikke mere storby for denne gang, har fået mere end nok af at leve i en by. Så klokken 06:56 stod jeg klar på Yogyarta tog station, klar til at hoppe ind i toget til Surabaya kota. 7 timer med tog, turen var helt ok, god plads (aisa standard), mad og drikke kunne købes.

Fra Surabaya var det med lokal bus i 4 timer, mener jeg det tog. At køre med bus i Indonesien er lige som at køre med ruchebane i Tivoli, de køre overdrevet hurtigt, på meget små veje. Det er en oplevelse, selv når man kommer fra Thailand. De laver de mest sindssyge overhalinger, helt over i den modsatte bane, også bare i bund med hornet. Det er så vildt, så man kigger bare ned i jorden.
Men bussen ankom til Probolinggo, som er den tætteste by busser kan køre til. Derfra var det ind i en minibus, 1-2 timers bjerg kørsel og endelig i Ngadisari. En bjerg by som ligger lige ved siden af vulkanen, masser af marker, stejle bjergsider. Boede i Gemoro Lawang hostel, bedste udsigt jeg nogensinde har haft, men væreste værelse jeg nogensinde har haft (se billederne).


Turen forgår i Jeep, den starter klokken 04:00 om morgen! Da man tager op på Penanjakan først (2770 M), for at se solopgang. Det skulle være den smukkeste solopgang, men da det er en naturoplevelse er det ikke altid perfekt. Den dag/nat jeg var deroppe var der overskyet, så jeg kunne ikke se solopgangen.... SKRAMMEL!!!.


På vejen ned af bjerget stoppede vi dog, da skyerne var væk der og fik nogle flotte billeder.
Derefter gik turen over til selve Bromo, som er en aktiv vulkan, hvor der altid kommer røg op af. Jeepen kan ikke komme helt op til vulkanen, så en lille gå tur op af bjerget, eller på ryggen af en hest kræves. Det var fantastisk at se ned i en vulkan, hvor der vælter røg op af og lugter af svovl. Helt utrolig oplevelse, var helt klart de mange timers transport værd.

Derefter hjem og spise morgenmad, med udsigt over hele dalen Bromo ligger i. Helt eventyrligt at se sådan en natur her på jorden, overgår Himmelbjerget en lille smule.

Etiketter: Bromo, Penanjakan, Probolinggo, vulkan

Bip bip, uret hylder og viser 04:50 AM! Borobudur ligger omkring en time fra Yogyakarta og Borobudur templet skal ses ved sol opgang, så afgang er kl 05:00 AM.
Vælter ud af sengen, få godt med tøj på, det er omkring 24 grader. Ned på gaden med tandbørsten i munden, 05:01 siger klokken. Fint der står et fransk par som også skulle med, så bussen er ikke kørt. Men præcis som i Thailand, så er der ikke noget som kommer til tiden. Så kl når at bliver 05:10 før mini bussen kommer, 10 min er meget lang tid på det tidspunkt om morgen.

Af sted det går, Borobudur åbner klokken 06:00 og vi står faktisk i døren 05:55. De vælger så at åbne før tid, den var ikke gået i Thailand! Så vi kommer ind før tid, og fordi jeg er student, kan jeg komme ind for 7 US dollers (normal pris 12 US).

Selve Borobudur templet ligger i en stor park, som er omringet af en bjerg kæde. Så der var rigtig flot, i sær lige ved sol opgang. Der var masser af folk som tog sig af parken, og klar til at hjælpe. Kan helt klart anbefales at tage derud om morgen, det er hele turen værd. Rigtig flot Buddistik tempel, hvor der kan tages gode billeder.

AAhh ja, prisen var 60000 pis penge, for transport og morgenmad. Derefter skulle man selv betale entreen, jeg tog også over og kiggede på Prambanan. Som er et Hindu tempel 40 minutter fra Yogyakarta, ikke nær så flot. Men fint lille sted, havde dog 3 søde skole piger, som viste mig rundt og fortalte omkring Prambanan historien. De skulle øve sig på deres engelske, så de skiftes til at fortælle omkring stedet.

Borobudur er helt klart flottere end Prambanan, så hvis man ikke har tid til begge steder, vælg Borobudur templet.

Etiketter: Borobudur, Indonesien, solopgang, tempel

Har nu boet her i Yogyakarta nogle dage, et sted der hedder Dewi homestay. Det koster 75.000 R per nat, uden varmt vand eller air con (backpacker stil). Men det er et rigtig hyggeligt sted, med en stille og rolig stil.



Lidt omkring Indonesien, som jeg synes er sjovt. Man spiser mad med sin højre hånd, det er også den man hilse med, vil ikke komme ind på hvorfor det lige er højrehånd man bruger. Man sidder på jorden og spiser, eller ved en gammel trævogn, som servere te, kaffe, dybstegte soja bønner, Tofu, ris. Man sidder bare og tage hvad man har lyst til (med højre hånd), bagefter så siger manden at det bliver en masse af deres pis penge. Tror det er her de snyder turister, for det beløb svinger fra 4000 og op til 20000. Selvom man spiser det samme, men vi turister skal jo snydes et eller andet sted.

Ellers så køre de folk rundt på 3 hjulet cykler, som hedder becak, kanon ide. Ikke noget Tuk tuk larm og støj, men dem som køre de cykler er født før omkring år 1900. Så man skal have god tid, hvis man tager en cykel ting. De er dog så gamle og traditionelle, at de må køre over for rødt lys! Hvilket man lige skal vænne sig til, når man sidder foran chaufføren som bare griner hele tiden.

Der findes rigtig mange som tigger penge, det er lige fra gamle mennesker, små børn, folk uden arme, alle som har lyst/ikke kan andet tigger. De tigger i bussen, når man spiser, sidder i taxi, kommer ud på gaden, alle steder. De kommer enten hen og synger, spiller fløjte, eller bare frem med hånden. Der findes også mange som sælger batik, batik, batik, batik, alt hernede er batik. Det er noget de er rigtig glade for, batik kan købes alle steder.

Hvis jeg skal Samligne med Thailand, så er det billigere at rejse rundt i Indonesien. Men man kan også godt mærke at de lige er en tand fattigere end thailand.

Etiketter: batik, becak, Indonesien, Malioboro, Yogyakarta

Så sluttede mit eventyr i Thailand, men hele eventyret stoppede ikke her. I stedet er det blevet Indonesiens tur, og det er med rygsæk igen!

WOW der gik lige 3-4 måneder, fra mit sidste indslag til dette. I den tid er der sket en del ting, de er dog alle sket på Lanta. Så det blev ikke lige skrevet herinde, også giver jeg også Facebook skylden, da der var mange som fulgte med den vej. Men nu er Facebook dillen over, lige som gummisvaberen og lynlåsen.

Kan da lige lave et godt resume af dagene der er gået:

Solgte Flip Flop Divers, arbejde for den nye ejere et lille stykke tid. Fandt hurtigt ud af der er mange forskellige måder at gøre tinge på, så det samarbejde blev afsluttede fra de nye ejeres side. En skam, da jeg ellers godt ville have været der sæsonen ud. Men sådan skulle det ikke være, så i stedet arbejde jeg sammen med Kontiki Lanta (tak til Kontiki Lanta). Der kørte jeg nogle kurser, med nogle rigtig søde mennesker.

Arbejde også på Phi Phi hos Viking divers (tak til Viking divers), der kunne Advanced open water gøres til en billigere pris, med vrag dykning, nat dykning, så det var en rigtig god løsning.

Har været i Phuket og lege på kabel ski park banen (tak til Phuket cableski park), det er så fedt. Kan så varmt anbefales, næste gang jeg er i Phuket, kan man helt sikkert finde mig dernede.

Så har der ellers været besøg, takker 1000 gange for dem som kom til Thailand bare for at "besøge" mig. Familien siger i hvert fald det er derfor de kommer, og det tror jeg på.

De 3-4 år det blev til på Koh Lanta er samlet sammen på ryggen igen, og da jeg er "rigtig" backpacker flyver jeg med Airasia, når der SKAL flyves. Max 15 Kg, siger de. Så alt det jeg havde i min fine bungalow er solgt, smidt ud, givet væk, sendt hjem til mor og far, aka shurgard lagerplads. Indtil jeg var nede på 15 Kg, så jeg kunne rejse med de søde folk hos Airasia.

Turen gik fra Phuket til KL, KL til Jogjakarta. En fin lille universitet by, som næsten alle Indo folk har boet i på et eller andet tidspunkt i deres liv (for at studere). Bor i backpacker området i Jogjakarta, eller homestay som de kalder det her. Man kan komme hertil med lokal bus fra lufthaven, det kræver man går uden om alle de "dyre" taxi folk og over til Bus halten, som det hedder her. Det tager en lille time at komme hertil, det koster 6000 R i stedet for 50.000 R.

Ellers er jeg spændt og se hvad Indonesien har at byde, i forhold til Thailand. Vil skrive på side her igen, nu når jeg er ude og opleve noget igen. Så følg, er sikker på jeg vil være rigtig god til at skrive her i starten.

Etiketter: backpack, eventyr, homestay, Indonesien, Jogjakarta